elcykel
Fra: brian
Emne: elcykel
Besked: De nye elcykler ser lovende ud. Jeg vil høre gerne om andres erfaringer med de cykler, og hvordan kvaliteten er i sammenligning med Busetto mærket fra Harald Nyborg og SCO fra Bilka. Jeg regner stærkt med at købe en elcykel næste år.
December 9th, 2009 at 10:50 pm
Hey Brian
har du et link til de forskellige fra Harald Nyborg osv. ?
December 19th, 2009 at 10:04 pm
Fedt at du kan lide og hade dem, men mener ikke du har noget som helst at have det i ? eller har du ?
January 14th, 2010 at 3:00 pm
Vil blot sige, at den el-cykel som Thansen sælger er den samme som Lifebike Hybrid fra Trend-Import. Den er Svensk, og skulle være på højde med Kildemoses.
January 16th, 2010 at 2:37 am
Den har jo kun 3 gear, og så er det mere en knallert end en cykel. På en elcykel skal man have flere gear end på en almindelig cykel, hvis man altså vil have mulighed for at få motion, og dermed modstand i pedaler ved ca. 25km/t.
Normalt vil man på en 24 Volts cykel med en 180 watts motor der er udstyret med et 10AH batteri (240watttimer), kunne opnå en distance på 30-35km, med mindre man er “Tour De France” rytter. Det er dermed ikke normale forbrugere der kan opnå en distance på 60-70km per opladning på sådan et elsystem.
Nu skriver de så også en “kraftig” motor, men en kraftig motor vil være på 250W, da det er hvad cykelloven tillader som maksimum. 180W er typisk det mindste man benytter til elcykler. Retfærdigvis skal det dog nævnes at den motoreffekt forskellige fabrikanter oplyser kan varierer meget i praksis, og man kan sagtens opleve en “180W” motor der trækker meget lidt, og ligeledes en “180W” motor der trækker næsten lige så meget som nogle elcykler der oplyses at yde 250W.
Desværre lidt en jungle, da man jo kan oplyse hvad en motor peaker med, eller mere korrekt hvad den kan yde under en bestemt belastning…., ud over hvad cykelbrugeren yder selv….
Det taget i betragtning så må THansen og Trend-Import cyklen enten trække væsentligt mindre end hvad en 180W motor burde gøre (For at få strømforbruget til at passe), eller også er distancen på de 60-70km opnået ved at lade en cykelrytter teste cyklen, og som normalt ikke kører med en hastighed der ligger nede under 25-30km/t gennemsnitlig.
Ud over mulig opnåelig distance har motoren effekt selvfølgelig også indflydelse på, hvor hurtigt cyklen kan trække op ad en bakke, eller om den i det hele taget kan holde til at trække f.eks en cykeltrailer lastet med inkøb og et par unger….
Kildemoses elcykel er lavet via Panthers fabrik (ikke dansk), men den fungerer ikke så flydende i kørslen som Panthers egne elcykler. Trods nogle elcykler der benytter samme display som Kildemoes, kan man ikke regne med at de kører ens, da det er controller og motor der bestemmer hvordan elsystemt skal virke, og ikke selve displayet.
Om man så kan lide det ene eller det andet system er en smagssag, men man kan godt regne med at pris og kvalitet for det meste hænger sammen. Der er en årsag til at nogle mærker er dyrere som f.eks Raleigh, ProMovec, Winter, Panther med flere, og specielt kvaliteten og ydeevne af batteri og elsystem er en væsentlig omkostningsfaktor.
Et 36V kvalitets batteri på f.eks 324watttimer (9AH x 36V) ligger i prislaget 3500-4000kr fra Panasonic, og vil for de fleste brugere faktisk kunne give en rækkevide på 50-60km per opladning. Dertil kommer cyklens elsystem og instrumentering (motor, ledninger, controller, display etc.) som normalt vil ligge i ca. samme prisleje i en ordenlig kvalitet.
Så vil du være sikker på at en elcykel model er det bedste køb for dig, vil jeg anbefale at du prøver dig frem, da elcykler virker (føles) meget forskelligt. Vær opmærksom på at kvaliteten, kapaciteten og instrumentering (mulighed for styring af elsystem under brug) også er meget forskelligt ud over typen og kvalitet af selve cyklen.
Årsagen til at der endnu ikke kører elbiler ud over det hele er batterikapacitetens pris, når det også skal være noget der giver stabil kørsel og rimelig rækkevide per opladning.
Men det findes når vi snakker elcykler, og de fleste vil finde det attraktiv at foretage cykelture på 30-50km ud i det blå, når man kan gøre det uden at blive “smadret” på den første bakke….., eller bare have mulighed for at møde op på arbejde uden at være gennemsvedt.
March 29th, 2010 at 5:17 pm
Hej
Jeg har her i marts købt en X-zite el-cykel hos T. Hansen, og vil gerne dele min foreløbige erfaring med cyklen med alle interesserede.
Grunden til at jeg valgte den var, udover den lave pris og mit umiddelbare gode indtryk af cyklen, at den er udstyret med den nyeste batteritype, nemlig LiFePo4, også kaldet lithiumferrofosfat eller LPF. Det er et meget sikkert batteri, dvs. at det ikke kan bryde i brand eller eksplodere under opladning eller brug, og dertil kommer at det også er det mest miljøvenlige af samtlige typer. Det er også blandt de mest langtidsholdbare, og kan iflg. det jeg har fundet på internettet klare mere end 2000 opladninger.
Jeg har nu kørt lidt over 200 km på den, og har nydt hver en meter. Den har et kraftigt alu-stel og SRAM indvendigt syv-trins gear, det samme som på min gamle Centurion city-bike. Det dur, og når man dertil lægger den ekstra kraft el-motoren giver, ja så bliver selv stejle bakker kun til små forhindringer, som man klarer langt lettere end før.
El-styringen fungerer upåklageligt med sine tre trin. Kraften kobles ind efter nøjagtig een omdrejning af pedalen, og ud igen ca. 1,5 sekund efter at man holder op med at træde. Der er ingen”hakkende kørsel”, og når man er oppe i fart kobles strømmen til og fra på en glidende og behagelig måde.
Jeg bor i Århus, og har opsøgt de stejleste stigninger jeg kunne finde, og dem har den klaret som en leg. Motoren har ikke kraft nok til at klare dem alene, så man skal selv træde med, men meget mindre end uden motorkraft.
Min længste tur har været på 35 km, hvor jeg gav motoren lov til at arbejde en god del. Efter turen var batteriet var fuldt opladet efter 3 timer og 45 minutter.
Plusser ved T. Hansens cykel:
- Solidt stel
- godt batteri (et ekstra batteri koster 2299 kr.)
- godt gear
- mange gode detaljer
- el-styringen er enkel, og den virker sørme.
- kraftige lygter for og bag, som får strøm fra batteriet
Minusser:
- stellet er lige rigeligt tungt. Hele cyklen vejer ca. 25 kg med batteri på. Jeg anslår det samlede el-system til en samlet vægt på ca. 8. kg, og det giver ca. 17 kg til den “rene” cykel, hvilket er i overkanten for en alu-cykel. Dog er det ikke noget problem at cykle uden assistance.
- batteriet mangler en tændingslås, dvs. at enhver kan slå strømmen til og fra.
- der mangler gevindhuller på stellet til montering af f. eks. vandflaske
Betjeningen i butikken (T. Hansen på Silkeborgvej i Århus) var ok, jeg fik svar på mine spørgsmål, og blev inviteret til at få en prøvetur af ekspedienten.
Til slut vil jeg lige sige, at jeg kun har været i en T. Hansen-forretning denne ene gang, og at jeg derfor ikke har nogen erfaring med deres holdning hvis man har noget at klage over.
July 24th, 2010 at 8:08 pm
hej jeg har en MBK el cykel og har haft den i godt 2 år kørt 2500 km på den og jeg ELSKER den. den har batteri 10AH/24V og motor på 200W.Men køb ikke det billige skidt ofr lidt mere og få en god cykel istedetfor.Husk en cykelhandler der ved hvordan den skal laves hvis noget går i stykker.
God fornøjelse.